Hvem sætter ild til Europas byer?

Den sidste lørdag i oktober fløj flasker, fyrværkeri og æg gennem luften i Berlin-bydelen Prenzlauer Berg, og på indkøbsgaden Zeil i Frankfurt blev butikker plyndret. Den protestbølge blandt unge, der begyndte i Frankrig, er nu nået til Tyskland, og i dens kølvand følger ungdomsuroligheder. Spørgsmålet om, hvem der hælder benzin på bålet, er berettiget. Svaret er bare ikke så enkelt, som mange kunne ønske.

En opsummering er på sin plads, for bølgen har bevæget sig hurtigt. Som Innohubs tidligere analyser har vist, landede regningen allerede i Paris’ gader hos virksomhederne. I Frankrig var gymnasieelevernes bevægelse vokset i ugevis, da demonstrationerne mod leveomkostningerne og skolernes forfatning den 17. oktober løb løbsk over hele landet. I Limoges satte maskerede demonstranter ild til det 143 år gamle rådhus, og ifølge premierminister Sébastien Lecornu var 1.200 personer blevet anholdt landet over. En uge senere blev der kastet flasker og sten i italienske byer, og politiet tilbageholdt kortvarigt 371 personer i otte byer, heraf 110 mindreårige. I Haag satte butiksejerne plader for vinduerne på forhånd, mens der i chatgrupper cirkulerede opfordringer til en Gen Z-demonstration og delvis også til ballade og hærværk, og nogle butiksejere modtog trusler.

I Tyskland opfordrede initiativet Gen Z regelt til fredelige demonstrationer i omkring tredive byer den 31. oktober. Ifølge politiet var over 65.000 mennesker på gaden, ifølge arrangørerne omkring hundrede tusind, og kravene handlede om skolernes finansiering, leveomkostningerne og klimaet samt modstand mod værnepligten. Dagen forløb overvejende roligt. Det gjorde aftenen ikke. I Berlin gik et aftenoptog, adskilt fra den fredelige demonstration ved Brandenburger Tor, fra Rosenthaler Platz mod Prenzlauer Berg, og arrangørerne af demonstrationen ved Brandenburger Tor meddelte, at de ikke påtog sig ansvaret for aftenoptoget. Politiet anslog optoget til omkring 3.500 mennesker, selv om man havde ventet 500. Fra optoget blev der kastet flasker og fyrværkeri, mod butikkerne i nabolaget sten og æg, og 27 betjente kom lettere til skade. I Frankfurt kom over hundrede betjente til skade, og de 54 anholdte mistænkte var mellem 13 og 29 år. På landsplan blev der ifølge nyhedsbureauet dpa foretaget mindst 250 anholdelser.

En detalje i Berlin-sagen fortjener opmærksomhed. Ifølge byens indenrigsforvaltning mobiliserede både venstreekstremistiske aktører og aktører fra såkaldt udlandsrelateret ekstremisme (auslandsbezogener Extremismus) til demonstrationerne, og målet var sandsynligvis at kapre protesterne og radikalisere dem. Den tyske føderale forfatningsbeskyttelse havde advaret om det samme: dele af det venstreekstremistiske miljø kunne slutte sig til, ligesom enkelte grupper inden for udlandsrelateret ekstremisme. Det tyske begreb dækker over ekstremistiske grupper, der virker i Tyskland og har rødder i konflikter i udlandet, også i Mellemøsten. Det er en alvorlig advarsel, men det er ikke en påstand om, at en fremmed stat styrer Berlins gader.

Hvad ved vi så om udenlandsk påvirkning? Mere end mange tror. Den 7. oktober kaldte det franske udenrigsministerium Irans ambassadør til samtale, fordi der var spredt falsk indhold om gymnasieelevernes bevægelse fra det iranske udenrigsministeriums officielle konti; ifølge Paris var indholdet fuldstændig uacceptabelt. Alliance4Europe, et europæisk netværk af civilsamfundsorganisationer, gennemgik over 547.000 opslag på ni sprog. Ifølge netværket udgav det russiske Pravda-netværk 1.018 artikler om urolighederne i Frankrig på 28 hjemmesider, og et botnetværk med forbindelse til Doppelgänger-operationen sendte 639 koordinerede beskeder på fransk, tysk, engelsk og polsk. De blev set omkring 7,4 millioner gange i de seks uger før den 17. oktober. Et af netværkets slogans afslører målet: hver euro, der sendes til Kyiv, er stjålet fra vores fælles velfærd.

Moskva skabte ikke de unges frustration, men gør alt for at vende den mod Ukraine og Den Europæiske Union.

Lige så vigtigt er det at sige, hvad vi ikke ved. Præsident Emmanuel Macron har konstateret, at der ikke er beviser for udenlandsk indblanding i selve begivenhederne, selv om der efterfølgende har fundet informationsmanipulation sted. Alliance4Europe når til samme konklusion: protesterne opstod i Frankrig, og der blev ikke fundet beviser for en udenlandsk igangsætter. En anonym EU-embedsmand sagde til Euronews, at EU hverken har oplysninger om eller sikker bekræftelse af, at udenlandsk informationsmanipulation lå bag begivenhederne, og ifølge Financial Times undersøger EU’s tilsynsmyndigheder mulig onlinepåvirkning fra Rusland, Iran og Algeriet. Det er en mistanke, ikke en fastslået kendsgerning. Hvad Tyskland angår, har myndighederne indtil videre ikke offentliggjort oplysninger om, at volden i Berlin eller Frankfurt skulle være organiseret af en fremmed stat. Det åbne spørgsmål er, hvem der spredte opfordringerne til at samles, og fra hvilke konti. At finde ud af det er sikkerhedsmyndighedernes arbejde, ikke en klummeskribents gætværk.

Heraf følger to fejl, som Europa skal undgå. Den første er naivitet. Kremls drejebog har været den samme i årevis: den opfinder ikke sprækker, men finder dem og driver en kile ind, og denne gang cirkulerede budskaberne på tysk og polsk i ugevis, før den første rude blev smadret i Frankfurt. Den anden fejl er den bekvemme syndebuk. Hvis hver eneste sten forklares som kastet af Moskva, slipper politikerne let. I protesternes kerne ligger priser, boliger, lønninger og forfaldne offentlige ydelser, og det er reelle bekymringer. Det samme gælder debatten om urostifternes baggrund. Hessens indenrigsminister Roman Poseck beskrev den voldelige gruppe som overvejende med indvandrerbaggrund, men ifølge dpa var hovedparten af de anholdte i Frankfurt tyske statsborgere. Ingen af de to oplysninger berettiger til at stemple en hel befolkningsgruppe, for en forbrydelse tilhører altid den, der begår den.

Regningen ender under alle omstændigheder hos den selvstændige. På Zeil i Frankfurt blev fem butikker plyndret, i Berlin blev der kastet sten mod nabolagets butikker, og i Haag kom krydsfinerpladerne op, før noget som helst var sket. De nederlandske erhvervsorganisationer VNO-NCW og MKB-Nederland kaldte synet dybt sørgeligt. Få små butiksejere i gadeplan har en kommunikationsafdeling eller en økonomisk buffer. De fleste har en selvrisiko, en tabt aftenomsætning og spørgsmålet om, hvorvidt folk tør vende tilbage til bymidten. En bys livskraft bygger netop på disse butikker, og den er overraskende skrøbelig.

Hvad bør der så gøres? For det første skal fredelig demonstration og vold holdes klart adskilt: det første er en rettighed, der skal beskyttes, det andet en forbrydelse, der skal føre til en hurtig dom. For det andet skal EU’s forordning om digitale tjenester bruges med fuld vægt, for platformene skriver i stigende grad virkeligheden. Platformene skal stoppe koordineret, uægte spredning nu, og Kommissionen kan ikke vente på, at risikoen bliver systemisk. En kapacitet som den franske Viginums til at opdage udenlandsk digital påvirkning hører hjemme i hvert medlemsland og i et fælles situationsbillede. For det tredje skal de unges bekymringer om boliger, skoler og priser tages alvorligt, og svaret ligger i konkurrenceevne, et velfungerende indre marked og fjernelse af barriererne for boligbyggeri. Det løses ikke med tilskud.

Om Ukraine må man tale lige ud, for det er netop ad den vej, Kreml forsøger at vende de unges frustration. Påstanden om, at støtten til Ukraine tages fra de unge, er en fortælling, som Moskvas netværk flittigt spreder. Virkeligheden er den modsatte. Ukraine forsvarer hele Europas frihed og sikkerhed, også for de unge i Berlin og Paris, der nu kræver en bedre fremtid for sig selv. Derfor skal støtten til Ukraine forblive stærk, militært, økonomisk og politisk. Den forsvarer de europæiske unges fremtid, for uden sikkerhed er der hverken vækst, investeringer eller de job, som de unge med god grund kræver. Ruslands egne vanskeligheder fritager ikke Europa for dette ansvar, de gør det større.

Ukrainerne viser selv, hvad sejhed er. I en undersøgelse, som Det Amerikanske Handelskammer i Ukraine (AmCham Ukraine) og Citi offentliggjorde i juni, var 92 procent af de medlemsvirksomheder, der svarede, fuldt i drift midt i en fuldskala krig, der har varet i mere end fire år, og 87 procent ville fastholde eller øge deres investeringer. Enhver europæisk selvstændig forstår, hvad det kræver, når missiler rammer infrastrukturen, og medarbejdere indkaldes til militærtjeneste. Ukrainske iværksættere, jeres sejhed fortjener hele Europas respekt. I holder jeres land oppe og dermed også en del af Europas sikkerhed, og I bør ikke skulle gøre det alene.

Gen Z regelt har meddelt, at bevægelsen deltager i nye demonstrationer omkring tre uger efter oktoberdemonstrationerne. Så må vi se, om Europa har lært at skelne ægte bekymring, gadevold og udenlandsk ophidselse fra hinanden. Gør det ikke, er det igen dem, der om morgenen ruller skodden op på deres egen butik, der betaler regningen.

Kilder

• Frankrigs udenrigsministerium: Iran – Convocation de l’ambassadeur de la République islamique d’Iran (7.10.2026) — Irans ambassadør kaldt til samtale på grund af desinformation om gymnasieelevernes bevægelse
• Alliance4Europe: EU Unrest Report – How France’s October 2026 protests were manipulated, then retold abroad (oktober 2026) — Tal om Pravda- og Doppelgänger-netværkene, konklusionen om protesternes indenlandske oprindelse
• Euronews: No evidence foreign powers sparked Europe’s riots, but they exploited them (21.10.2026) — Udtalelser fra Macron, Kommissionen og Italiens forsvarsminister
• Il Sole 24 Ore / Financial Times: EU investigates pro-Russian disinformation linked to street protests (21.10.2026) — EU-tilsynsmyndighedernes undersøgelse, mistanke mod Rusland, Iran og Algeriet
• Euronews (tysk): Gen-Z-Proteste in Berlin – Radikale Gruppen übernehmen (31.10.2026) — Aftenoptoget i Berlin, deltagerantallet og indenrigsforvaltningens vurdering
• Stuttgarter Nachrichten: Bilanz einer Krawallnacht (1.11.2026) — 27 lettere tilskadekomne betjente i Berlin, nye demonstrationer om tre uger
• dpa-AFX / ARIVA: Krawalle nach Jugend-Demos (1.11.2026) — Deltagertal, de anholdte i Frankfurt og over 250 anholdelser på landsplan
• Euronews: Wages vs prices – the economic pressures behind Europe’s protests (19.10.2026) — Protesternes økonomiske baggrund
• IamExpat: Shops in The Hague board up ahead of Gen Z protest on Saturday (30.10.2026) — Butikkerne i Haag sikres, opfordringer i chatgrupper
• NL Times: Interior minister: alarming messages about Gen Z riots in Dutch cities this weekend (30.10.2026) — Kommentar fra VNO-NCW og MKB-Nederland, opfordringer i chatgrupper
• ZDFheute: Krawalle und Plünderungen überschatten “Gen Z regelt” (1.11.2026) — Begivenhederne i Frankfurt, Köln og Berlin, myndighedernes kommentarer
• Münchner Merkur / leinetal24: Verfassungsschutz warnt vor Linksextremisten (28.10.2026) — Den føderale forfatningsbeskyttelses forhåndsadvarsel
• France 24: Yellow vests throw their weight behind mounting student protests (17.10.2026) — Begivenhederne i Frankrig den 17. oktober, rådhuset i Limoges og anholdelserne
• Euronews: Protests sweep across Europe (24.10.2026) — Tilbageholdelserne i Italien og de mindreårige
• AmCham Ukraine: 92% operational, 87% investing – business confidence in Ukraine remains strong amid Russia’s war (23.6.2026) — AmCham Ukraines og Citis medlemsundersøgelse: driftsevne og investeringsplaner under krigen