Næringsfrihed findes i loven – ikke i praksis

Statens tillid til danske iværksættere bør være udgangspunktet, ikke noget man skal bevise med endeløse tilladelser og skemaer.

Næringsfrihed lyder som et ord taget direkte ud af en jurabog, men for mig er det den mest konkrete frihed, en dansk iværksætter har: retten til selv at bestemme, hvad man arbejder med, og hvordan man tjener sine penge. Problemet er, at den frihed i praksis bliver gnavet i stykker af tilladelser, skemaer og kontrolbesøg, som ingen enkeltmandsvirksomhed har tid eller råd til at håndtere ordentligt. Det går mig personligt på, fordi det sjældent er de store koncerner, der betaler prisen. Det er dem, der lige er startet, eller dem, der forsøger at arbejde sig ud af et fuldtidsjob og ind i friheden som iværksætter uden et fast 9-til-17-job.

Danmark plejer at rose sig selv for at være let at starte virksomhed i. Og det er sandt, hvis man kun måler på, hvor hurtigt man kan registrere et CVR-nummer. Men friheden til at starte er ikke det samme som friheden til at drive. Så snart man rent faktisk begynder at sælge noget – mad, rådgivning, håndværk, digitale tjenester – møder man en række myndigheder, der hver for sig mener, de har en god grund til at bede om endnu en godkendelse. Ingen af dem spørger, hvor mange timer det tager en enkeltmandsvirksomhed at finde ud af, hvilket skema der gælder for netop deres branche.

Jeg tror ikke, det er ond vilje. Jeg tror, det handler om en grundlæggende mistillid, der er bygget ind i systemet: reglerne er lavet, som om alle virksomheder er store nok til at have en jurist eller en administrationsafdeling. Det er de ikke. De fleste danske virksomheder er én eller to personer, der prøver at få en forretning i gang om aftenen eller i weekenden. Hver gang vi lægger endnu en kontrolopgave på dem for en sikkerheds skyld, tager vi tid fra det, de faktisk skal leve af: kunderne.

Her mener jeg, politikerne skylder os et ærligt svar: stoler staten på, at en dansk iværksætter kan drive sin egen forretning ansvarligt, eller går man ud fra det modsatte og bygger et tilladelsessystem, der skal bevise uskyld på forhånd? Jeg er ikke i tvivl om, hvad svaret bør være. Reel sikkerhed – fødevarehygiejne, brandsikkerhed, strukturel sikkerhed – skal der stram kontrol på. Men en stor del af det administrative bøvl, danske mikrovirksomheder slæber rundt på, handler ikke om sikkerhed. Det handler om, at ingen politisk har haft modet til at fjerne en regel igen, når den først er skrevet.

Det er derfor, jeg bliver optimistisk, når jeg ser, hvor meget teknologi kan sænke barrierer, hvis vi lader den. En iværksætter, der for få år siden skulle hyre et bureau for at få en ordentlig hjemmeside, kan i dag selv vælge den rette AI-løsning og have en professionel side klar på en weekend. Det er præcis den retning, bureaukratiet også burde bevæge sig i: gør det nemt at gøre det rigtige, i stedet for at gøre det svært at gøre noget som helst. Digitale værktøjer kan sagtens håndtere indberetning i baggrunden, uden at ejeren skal kende femten forskellige myndigheders regler udenad.

Det her er ikke kun en dansk diskussion. Danske mikrovirksomheder konkurrerer i et europæisk marked, hvor energisikkerhed allerede er blevet en reel forretningsrisiko, de ikke selv har skabt. Når man samtidig ser, hvordan regningen for uro i gaderne ender hos virksomhederne i andre europæiske storbyer, bliver det tydeligt, at staten – uanset hvilket land vi taler om – har en kerneopgave: sørge for tryghed og stabile rammer. Den opgave bør ikke forveksles med at opfinde flere tilladelser til lovlig, almindelig erhvervsaktivitet. Hvis EU for alvor vil styrke det indre marked og stå stærkere over for USA og Kina, er et godt sted at starte at fjerne den regulering, der ikke beskytter nogen, men bare bremser dem, der skaber arbejdspladser.

Jeg vil hellere have, at vi fjerner de unødvendige barrierer, før en krise tvinger os til det, end at vente på, at mangel på næringsfrihed bliver en sten i vejen, vi først opdager, når det er for sent.

Så her er min opfordring, enkel og ligetil: hver gang en politiker eller en myndighed overvejer en ny regel for danske virksomheder, bør spørgsmålet være, om en enkeltmandsvirksomhed med ét produkt og ingen jurist kan efterleve den uden at bruge en hel arbejdsdag på det. Hvis svaret er nej, er reglen ikke lavet til den virkelighed, de fleste danske iværksættere lever i. Næringsfrihed er ikke en gave, staten giver os, når det passer. Det er en ret, vi allerede har – vi skal bare holde politikerne op på at overholde den.

Næringsfrihed er ikke en gave, staten giver os, når det passer.

Det er en ret, vi allerede har – vi skal bare holde politikerne op på at overholde den.