Europas økonomi vokser stadig, men tempoet aftager, og priserne stiger. Ifølge Eurostats foreløbige skøn fra 30. oktober voksede BNP i euroområdet 0,4 pct. i juli–september i forhold til kvartalet før. Samtidig er inflationen 3,8 pct. For små virksomheder er kombinationen velkendt og besværlig: Kunderne er der, men dækningsbidraget på hvert salg er under pres.
Hvad fortæller tallene?
Væksten i euroområdet faldt fra 0,6 pct. i andet kvartal til 0,4 pct., og i hele EU fra 0,7 pct. til 0,5 pct. Sammenlignet med samme periode sidste år voksede euroområdet 1,3 pct. og EU 1,5 pct. Finlands BNP voksede 0,5 pct. i forhold til kvartalet før og 1,8 pct. på årsbasis, hvilket er bedre end gennemsnittet i euroområdet.
Forskellene mellem landene er store. Estland, Spanien og Nederlandene voksede 0,6 pct., mens Litauens økonomi skrumpede 1,0 pct. og Frankrigs 0,1 pct. Irlands vækst på 5,5 pct. er ifølge Eurostat et eksperimentelt tal baseret på mangelfulde data, så det skal man ikke læne sig op ad. Det næste, mere præcise skøn offentliggøres den 13. november.
Inflationen æder stille og roligt af dækningsbidraget
Den årlige inflation i euroområdet steg i september til 3,8 pct. fra 3,2 pct. i august. Ifølge Eurostat kom størstedelen af stigningen fra energi og tjenesteydelser. For små virksomheder kan det ses på elregningen, transporten, huslejen og underleverandørerne – altså netop de udgifter, der er svære at skære i.
Hvis priserne står stille, og omkostningerne stiger 3,8 pct., bliver dækningsbidraget mindre hver måned, uden at nogen har truffet en beslutning. Derfor er manglende inflationssikring ofte virksomhedsejerens eget valg, selv om det ikke føles sådan.
Også finansieringen bliver dyrere. Den Europæiske Centralbank holdt den 29. oktober indlånsrenten på 2,50 pct. efter at have hævet den to gange i år. Når både omkostningerne og renten på lånet stiger, kan man ikke regne med, at dækningsbidraget retter sig af sig selv. Prisen er det værktøj, man helt selv har i hænderne – og netop derfor bør man tage det i brug i tide, ikke først når kassen er stram.
Sådan prissætter du, når omkostningerne stiger
- Beregn dækningsbidraget pr. produkt. Et gennemsnitligt dækningsbidrag skjuler de produkter, der allerede giver underskud. Start med dem.
- Hæv priserne lidt og jævnligt. To moderate prisstigninger om året er lettere for kunden at acceptere end én stor hvert tredje år.
- Indfør en indeksklausul i lange aftaler. I en etårig aftale flytter en fast pris hele inflationsrisikoen over på dig.
- Argumentér med værdi, ikke med omkostninger. Kunden er interesseret i, hvad han eller hun får. Fortæl, hvad der er blevet bedre ved ydelsen, og tilbyd om nødvendigt et lettere alternativ.
- Følg efterspørgslen hver uge. Når økonomien vokser langsomt, kan virkningen af en prisstigning hurtigt ses i salget. Mål, gæt ikke.
Vækst er en mulighed, ikke en selvfølge
Vækst, der aftager, men stadig er positiv, betyder, at kunderne stadig har penge at bruge. Men de er mere kritiske med, hvad de bruger dem på. Derfor er prissætning i dette efterår et ledelsesspørgsmål: Prisen skal dække omkostningerne og fortælle kunden, hvorfor netop det, du tilbyder, er pengene værd.
Et godt mål er at bygge en virksomhed, der også vokser, når økonomien går langsomt. Her spiller prisen på finansiering også ind: Vækstmålet bør ligge klart over inflationen, så virksomheden vokser reelt og ikke kun nominelt. Læs også, hvad ECB’s rentebeslutning betyder for små virksomheders lån.
Kilder
Læs videre
Du er måske også interesseret i
Innohub TV
Se dette indhold også på Innohub TV
Vi har fundet klip fra Innohub TV, der fortsætter samme emne.
Ingen afsnit.