Markedsøkonomi har fjender – iværksættere må forsvare den

Angrebene på markedet kommer sjældent som store erklæringer, men som enkeltsager, og det er de mindste virksomheder, der betaler regningen.

Markedsøkonomi er ikke en naturlov, der passer sig selv. Den er en ordning, som hele tiden skal forsvares, og de bedste til at forsvare den er ikke storkoncernerne, men de mange danske mikrovirksomheder, soloselvstændige og startups, der hver dag beviser, at frie priser, fri konkurrence og ejendomsret skaber værdi. Vores holdning er klar: Tier iværksætterne, overlader de debatten til dem, der vil styre mere og stole mindre på borgerne.

Fjenderne melder sig sjældent åbent. Få siger direkte, at de er imod markedet. Modstanden kommer i stedet som enkeltsager: et prisloft her, en ny indberetningspligt der, en særordning for en branche med god adgang til magten. Hver for sig kan forslagene lyde rimelige. Samlet flytter de beslutninger fra kunder og virksomheder til myndigheder og interesseorganisationer. Det rammer de små hårdest, fordi en ny regel koster nogenlunde det samme at administrere, uanset om virksomheden har to eller to tusinde ansatte.

Kritikerne har en pointe, og den skal tages alvorligt. Markeder kan svigte, monopoler kan opstå, og globale platforme kan presse små leverandører. Men svaret er konkurrencepolitik og klare spilleregler, ikke at staten overtager prisdannelsen. Når politiske beslutninger skal afgøre, hvad ting må koste, ender det typisk med kø, mangel og sorte markeder frem for lavere priser. Prisen er information. Den fortæller producenten, hvad der efterspørges, og kunden, hvad noget koster at lave. Det ved enhver selvstændig, der har prøvet at sætte sin egen timepris, og det er netop derfor, at prisfastsættelse og ikke rabat redder virksomheden.

Den anden fjende er mere snigende: forestillingen om, at succes primært er held, og at velstand derfor kan fordeles uden først at blive skabt. Virkeligheden i iværksætterlivet ser anderledes ud. Virksomheder vokser, fordi nogen tager en risiko, lærer af fejl og bygger systematisk. Vi har tidligere skrevet om, hvorfor iværksættermindset handler om struktur og ikke held, og det samme gælder for et helt samfund. Et land bliver rigt af mange små forsøg, hvoraf nogle lykkes, ikke af en central plan.

Den tredje fjende er frygten for ny teknologi, og kunstig intelligens er i dag det mest konkrete eksempel. For en mikrovirksomhed kan AI betyde, at bogføring, kundeservice og markedsføring klares på en brøkdel af tiden. Alligevel bliver reguleringen i Europa ofte skrevet ud fra de største aktørers risici og ikke ud fra de mindstes muligheder. Vi har argumenteret for, at AI-regulering drevet af frygt rammer mikrovirksomhederne først, fordi de ikke har en juridisk afdeling til at tolke reglerne.

Her er det europæiske perspektiv afgørende. Danmark er en lille, åben økonomi, der lever af at handle med omverdenen. Det indre marked er reelt vores hjemmemarked, og det er stadig ufærdigt: Tjenesteydelser, digitale løsninger og kapital møder fortsat nationale barrierer. Samtidig viser handelskonflikterne, at amerikanske toldsatser kan sende handelspartnere mod EU. Det er en chance for Europa, men kun hvis markedet bliver dybere og reglerne færre. Et stærkere og mere samlet EU er ikke modsætningen til markedsøkonomi. Det er betingelsen for, at europæiske virksomheder kan konkurrere med amerikanske og kinesiske giganter.

Markedsøkonomien har også en moralsk side, som ofte bliver glemt. Den bygger på frivillige aftaler, ansvar for egne valg og respekt for den enkeltes arbejde og ejendom. Det er de samme værdier, der bærer familien, foreningslivet og det lokale fællesskab. Den lokale tømrer, frisøren og den nystartede softwarevirksomhed er ikke blot økonomiske enheder. De er en del af det sted, de hører til, og de skaber arbejdspladser, hvor folk bor.

Hvad bør mikrovirksomheden og startuppen så gøre nu? For det første: Kend jeres egne tal, så I konkret kan vise, hvad en ny regel koster i timer og kroner, når den sendes i høring. For det andet: Brug Høringsportalen og jeres brancheorganisation aktivt, for de små stemmer bliver kun hørt, hvis de faktisk lyder. For det tredje: Tag teknologien i brug nu, før konkurrenterne gør det, i stedet for at vente på, at reglerne bliver færdigskrevne. Og for det fjerde: Tænk europæisk fra første dag, fordi kunderne findes på hele det indre marked.

Markedsøkonomi forsvares ikke med festtaler, men med virksomheder, der fungerer. Det er de små, der skal gå forrest.

▶

Prisen er information.

Markedsøkonomi forsvares ikke med festtaler, men med virksomheder, der fungerer.

Kilder

• Markkinatalous ja sen viholliset – vieraana Heikki Pursiainen