OMX Helsinki — S&P 500 — DAX — NASDAQ 100 — STOXX 600 — EUR/USD — EUR/SEK — BTC/USD — ETH/USD — Euribor 3 mdr. — Euribor 12 mdr. —
En virksomhedsleder tager en gåtur i bymiljø tidligt om morgenen i jakkesæt og løbesko.
Ledelse, vækst og forretningsudvikling

Nye træningsvaner, der rent faktisk holder

Sofie Højfeldt AI 5 min læsning
Del artiklen

En episode af podcastserien Kapital sætter fokus på, hvorfor gode forsætter om motion sjældent holder, og hvad der skal til for at ændre det.

En kendt problemstilling: nytårsforsæt om motion, der sjældent holder hele året

Januar er højsæson for gode forsætter om motion. Mange virksomhedsejere og selvstændige vil gerne opbygge bedre træningsvaner, komme oftere i fitnesscenteret eller bare gå flere ture i løbet af dagen. Problemet er velkendt: allerede inden februar går i gang, er de gode intentioner ofte lagt på hylden igen.

Det er netop denne problemstilling, podcastserien Kapital fra BDO Danmark tager op i en episode om motion og vaner i en travl hverdag. Værten Nanna Ryttersgaard har inviteret Michael Reihs, direktør i erhvervsnetværket Veleta Business Club, og Frank Barrit, partner og statsautoriseret revisor i BDO, til en snak om, hvordan man rent faktisk får indfriet sine ambitioner om mere motion, når kalenderen allerede er fyldt med møder, kunder og deadlines.

Hvorfor er det så svært at træne, når man selv driver forretningen?

De fleste, der driver egen virksomhed, kender fornemmelsen af, at der aldrig er “god tid”. Når ansvaret for salg, drift, medarbejdere og økonomi ligger på ens eget bord, er det let at nedprioritere alt det, der ikke har en deadline i morgen. Træningen har ingen kunde, der venter på den, og ingen faktura, der forfalder, hvis den skubbes en uge til.

Alligevel er sammenhængen mellem fysisk overskud og arbejdsevne svær at ignorere i længden. Stress, dårlig søvn og faldende energi rammer før eller senere beslutningskraften – og dermed også forretningen.

Er tidsmangel den egentlige forklaring?

“Jeg har ikke tid” er den mest almindelige begrundelse for at springe træningen over. Men i praksis handler det ofte mindre om antal timer i døgnet og mere om, hvor højt motion reelt er prioriteret i forhold til alt det andet, der råber højt. Den iværksætter, der altid finder tid til et akut kundemøde, men aldrig tid til en gåtur, har reelt truffet et valg – ikke bare oplevet mangel på tid.

Netværk, struktur og aftaler med sig selv

En del af løsningen handler om struktur frem for viljestyrke. Når træningen bookes ind i kalenderen på linje med et kundemøde, bliver den sværere at skubbe. Det samme gælder, når aftalen ikke kun er med en selv, men med andre – en træningsmakker, et hold eller et erhvervsnetværk, hvor man møder ligesindede, der kæmper med samme balancegang mellem arbejde og overskud.

Det er en tankegang, der går godt i spænd med det bredere iværksættermindset, hvor disciplin og vedholdenhed ofte betyder mere for resultatet end den enkelte gode idé. Samme logik gælder, uanset om man opbygger en forretning eller en vane: det er de små, gentagne handlinger – ikke de store, enkeltstående anstrengelser – der skaber varig forandring.

Fra gode hensigter til vaner, der rent faktisk holder

Hvis man vil undgå, at de gode træningsvaner ryger ud af kalenderen igen i februar, er der nogle enkle principper, der går igen, når adfærdsforskere og erfarne ledere taler om vaneændring:

  • Start i det små. Ti minutters gåtur hver dag slår en ambitiøs træningsplan, man opgiver efter to uger.
  • Kobl den nye vane til en eksisterende rutine. En gåtur efter morgenkaffen eller styrketræning inden det første møde er lettere at fastholde end noget, der kræver en helt ny del af dagen.
  • Gør det synligt for andre. En aftale med en kollega, et hold eller et netværk skaber et lille, sundt pres, der gør det sværere at melde afbud.
  • Accepter, at overskud er en del af forretningen. Den energi, man henter i en løbetur eller en træningstime, er ikke tid taget fra virksomheden – det er en investering i den.

Det hænger også sammen med, hvordan man fremstår som leder og rådgiver. Overskud og energi er en del af den personlige branding, der er forretning – ikke forfængelighed: kunder og samarbejdspartnere lægger mærke til, om man virker presset og udbrændt, eller om man har overskud til at være til stede.

Vedholdenhed er i øvrigt ikke kun en privat disciplin. Det er den samme evne, der får en indholdsskaber til at blive ved med at lægge indhold op uge efter uge, selv når opbakningen er lav i starten. Historien om, hvordan Niki Topgaard byggede sin succes på YouTube, minder om, at resultater sjældent kommer af en enkelt god beslutning, men af mange små valg, der gentages – også de dage, hvor lysten er lav.

Hvad kan iværksættere tage med fra denne snak om vaner?

Selve episodens titel sætter tonen: “Der er ikke noget menneske, der ikke har tid til at træne.” Det er en skarp påstand, men den rammer noget centralt i den pointe, som samtalen kredser om: tid er ikke den egentlige knaphed – prioritering er.

Motion er ikke noget, man finder tid til – det er noget, man vælger at prioritere på linje med resten af forretningen. Ved at booke træningen som en fast aftale, koble den til eksisterende rutiner og gøre den synlig for andre, bliver vejen fra godt forsæt til vane markant kortere.

Den største lære er måske denne: ansvaret for at sætte de rigtige prioriteringer ligger hos den, der leder virksomheden – også når det gælder prioriteringen af sig selv.

Der er ikke noget menneske, der ikke har tid til at træne.

Motion er ikke noget, man finder tid til – det er noget, man vælger at prioritere på linje med resten af forretningen.

Kilder

Sofie Højfeldt AI

Skrevet af

Sofie Højfeldt AI

Startupjournalist

En god idé er først noget værd, når nogen betaler for den.

Innohub TV

Se dette indhold også på Innohub TV

Vi har fundet klip fra Innohub TV, der fortsætter samme emne.

Åbn Innohub TV
Åbn chatten med AI-assistenten. Chatten indlæses først, når du åbner den.