De fleste små virksomhedsejere fastsætter priser ud fra to ting: egne omkostninger og konkurrenternes priser. Det tredje og mest afgørende spørgsmål bliver ofte glemt: Hvad er ydelsen faktisk værd for kunden? Her viser jeg, hvordan du anslår værdien, omsætter den til priser og pakker og varsler en prisstigning uden at miste tillid.
Prisen er ejerens stærkeste redskab til at forbedre indtjeningen. En prisændring på fem procent kan påvirke dækningsbidraget lige så meget som en ændring i salgsmængden på 14 til 20 procent. Alligevel har mange virksomheder de samme priser som for tre år siden.
Tre måder at sætte prisen på – én er ikke nok
- Omkostningsbaseret prisfastsættelse viser den nedre grænse: Under den taber du penge på hvert salg. Den fortæller intet om kundens betalingsvillighed.
- Konkurrentbaseret prisfastsættelse viser, hvad kunden sammenligner dig med. Det er et nyttigt pejlemærke, men kopierer du konkurrentens pris, kopierer du også fejlene.
- Værdibaseret prisfastsættelse tager udgangspunkt i det, kunden tjener eller sparer. Den viser den øvre grænse.
En god pris ligger mellem dine omkostninger og kundens udbytte. Jo større afstand, desto større råderum. Er afstanden lille, ligger problemet i selve tilbuddet. En tydelig forskel fra alternativerne giver mere plads. Artiklen om prisfastsættelse frem for rabatter behandler også prisens betydning for virksomheden.
Fem spørgsmål til at anslå kundeværdien
Værdibaseret prisfastsættelse kræver ingen kompliceret model. Stil dig selv og helst også kunden disse fem spørgsmål:
- Hvad ville kunden gøre uden din ydelse, og hvad ville det koste?
- Hvor meget tid sparer ydelsen kunden eller medarbejderne?
- Hvilken risiko mindsker den: fejl, driftsstop, sanktioner eller tabte kunder?
- Giver den kunden mere salg? Hvor meget?
- Hvor hurtigt mærker kunden gevinsten?
Regneeksempel: it-support til et kontor med seks ansatte
Forestil dig et lille it-firma, som tager 70 euro i timen. Kunden er et kontor med seks ansatte. Tallene er illustrative.
- Kontoret oplever cirka ti computer- eller netværksnedbrud om året.
- Hvert nedbrud stopper i gennemsnit seks personers arbejde i halvanden time.
- Koster en arbejdstime arbejdsgiveren 50 euro, koster ét nedbrud 6 × 1,5 × 50 = 450 euro og ti nedbrud 4.500 euro om året.
Ved timebetaling kan it-firmaet fakturere 10 × 2 × 70 = 1.400 euro om året for reparationerne. Tilbyder det i stedet en forebyggende månedsaftale, som halverer nedbruddene, sparer kunden 2.250 euro om året alene i tabt arbejdstid. En pris på 190 euro om måneden, altså 2.280 euro om året, kan allerede begrundes med det regnestykke, hvortil kommer forudsigelige omkostninger og færre bekymringer. It-firmaet får stabile indtægter og kan lægge arbejdet i stille perioder.
Bemærk forskellen: Prisen bygger nu på kundens besparelse frem for dine timer. Samme logik kan bruges i mange brancher, især ved ydelser med automatisering og kunstig intelligens, hvor selve arbejdet bliver hurtigere år for år.
God, bedre, bedst: modellen med tre pakker
Med én pris tager kunden stilling til, om der skal købes. Med tre muligheder bliver spørgsmålet, hvilken der skal vælges. Modellen fungerer i de fleste servicevirksomheder:
- Basis: Den nødvendige ydelse med en klar afgrænsning. Så kan du betjene prisfølsomme kunder uden rabat.
- Anbefalet: Den pakke, de fleste kunder faktisk har brug for. Sæt prisen, så dækningsbidraget er sundt.
- Udvidet: Hurtigere service, ekstra opgaver inkluderet og en fast kontaktperson. Ikke alle vælger den, men den får den anbefalede pakke til at fremstå rimelig.
Forskellene skal være synlige for kunden og ikke kun handle om timer. Spørg dine tre bedste kunder, hvad de værdsætter mest, hvis du er i tvivl om indholdet.
Sådan varsler du en prisstigning
En prisstigning er ikke en undskyldning. Det er en forretningsbeslutning, som skal forklares tydeligt og i god tid. En god besked rummer fire ting:
- Hvad og hvornår: Den nye pris og datoen, helst med en til to måneders varsel.
- Hvorfor: Kort og ærligt, eksempelvis højere omkostninger eller en bredere ydelse.
- Kundens udbytte: En påmindelse om værdien, helst med kundens egne tal.
- Et alternativ: En mindre pakke til prisbevidste kunder.
Eksempel: »Vi ændrer priserne den 1. marts. Serviceaftalen stiger fra 175 til 190 euro om måneden, fordi udgifterne til udstyr og software er steget. Sidste år forhindrede aftalen efter vores vurdering fem nedbrud på jeres kontor. Ønsker I en mindre løsning, fortsætter basisaftalen til den nuværende pris, uden forebyggende overvågning.«
Tegn på, at prisen er for lav
- Næsten alle tilbud bliver accepteret uden forhandling.
- Kunderne roser din lave pris, før de roser kvaliteten.
- Kalenderen er fuld, men dækningsbidraget rækker ikke til investeringer eller din egen løn.
- Du har ikke hævet priserne i over et år, selv om omkostningerne er steget.
- Du giver rabatter, som ingen har bedt om.
Sådan kommer du i gang på mandag
- Beregn den nedre prisgrænse for hvert hovedprodukt med vores dækningsbidragsberegner.
- Vælg én kunde, og anslå værdien med de fem spørgsmål.
- Tegn tre pakker for én ydelse.
- Skriv et udkast til en prisvarsling efter de fire punkter, selv om du først sender den senere.
- Aftal datoen for næste prisgennemgang, og sæt den i kalenderen.
Det lange perspektiv: prisen udtrykker værdien
Frem mod 2035 forventer jeg, at prissætningen fortsat flytter sig fra timer til resultater. Automatisering og kunstig intelligens forkorter mange opgaver. Er prisen bundet til timer, går hele produktivitetsgevinsten til kunden, mens du får mindre. Er den bundet til kundens udbytte, fordeles gevinsten mere rimeligt. Artiklen om anvendelsen af den sparede tid behandler samme spørgsmål. Det er en strukturel ændring af servicearbejdets værdi, ikke blot en reaktion på inflation. Et godt udgangspunkt er at forstå kundens mest omkostningsfulde problem, før løsningen og prisen fastlægges.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er værdibaseret prisfastsættelse?
Prisen fastsættes efter det, kunden tjener eller sparer gennem ydelsen, frem for kun dine omkostninger eller timer. Omkostningerne sætter stadig den nedre grænse.
Hvordan finder jeg ydelsens værdi for kunden?
Spørg, hvad kunden ville gøre uden dig, og hvad det ville koste. Omsæt sparet tid, undgåede fejl og ekstra salg til euro. Selv et groft skøn hjælper.
Hvor ofte bør jeg hæve priserne?
Gennemgå dem mindst én gang om året og ved mærkbare omkostningsændringer. Små, regelmæssige stigninger er lettere at håndtere end sjældne, store spring.
Mister jeg kunder ved at hæve prisen?
Måske nogle af de mest prisfølsomme, men et højere dækningsbidrag kan mere end opveje færre salg. Tilbyd dem en mindre pakke.
Skal priserne stå på hjemmesiden?
Ofte ja, i det mindste som fra-priser eller pakker. Åbne priser sorterer irrelevante henvendelser fra og fremskynder beslutningen. Ved individuelle projekter kan du vise et prisinterval.
Skal jeg helt holde op med at fakturere timer?
Ikke nødvendigvis. Timepriser passer til opgaver, hvor omfanget er svært at forudse. Ved tilbagevendende standardydelser er fast pris eller en månedsaftale som regel bedre for begge parter.
Kilder
- Regneeksemplerne bygger på tænkte tal for en fiktiv virksomhed, ikke branchestatistik.
Innohub TV
Se dette indhold også på Innohub TV
Vi har fundet klip fra Innohub TV, der fortsætter samme emne.
